Dansk landbrugs potentiale på det globale marked
Dansk landbrugs potentiale på det globale marked
Af Troels Præst Andersen, Videncentret for Landbrug
Den 6. december sætter årets økonomikongres fokus på, hvilke muligheder fremtidens globale fødevaremarked bringer, og hvordan dansk landbrug kan tiltrække kapital til at udfolde disse muligheder. Samtidig stiller kongressen skarpt på erhvervets aktuelle økonomiske situation og kårer årets Spydspids.
- Potentialet på det globale marked er enormt. Vi har gode afsætningskanaler og er vant til at eksportere en stor del af vores produktion, men det gælder om at have en toptrimmet bedrift for at kunne få finansieret udvidelser i takt med markedets udvikling.Sådan siger Ejnar Schultz, direktør for Videncentret for Landbrug, Økonomi & Virksomhedsledelse om de danske landmænds muligheder for at afsætte flere fødevarer på verdensplan og dermed øge indtægterne til erhvervet. Og netop disse muligheder sætter årets økonomikongres fokus på med temaet ”Fra lokalt til globalt landbrug med tilførsel af kapital”. Kom og lyt til en bred vifte af eksperter
Til at belyse temaet kommer en række indlægsholdere fra toppen af dansk erhvervsliv og forskningsverdenen. Alle bidrager de med den nyeste viden og fremtidsudsigter fra deres respektive felter. Hovedtalerne er direktør Wayne Jones fra OECD, Agri-Food Trade and Markets og bankdirektør Anders Jensen fra Nordea. En del af programmet giver deltagerne mulighed for at vælge mellem fire spor, hvor henholdsvis kvæg, svin, planteproduktion og kapitaltilførsel er i fokus.
Blandt indlægsholderne er:
- Direktør Wayne Jones, Agri-Food Trade and Markets, OECD
- Bankdirektør Anders Jensen, Nordea Bank Danmark
- Adm. direktør Peder Tuborgh, Arla Foods Amba
- Chefanalytiker Karl Christian Møller, Danish Crown
- Adm. direktør Asbjørn Børsting, DLG
- Professor Anders Grosen, Aarhus Universitet
- Direktør Svend Brodersen, Gram Slot
|
På kongressen kåres også årets Spydspids, som er den landbrugsvirksomhed, der set i et økonomisk og innovativt perspektiv har klaret sig bedst i 2011. Kongressen afsluttes med en præsentation af de nyeste økonomiske prognoser for landbruget.
Opfylder ønske fra landmænd
Kongressen, der sidste år trak omkring 400 deltagere, afholdes for anden gang i samarbejde mellem Videncentret og Landbrug & Fødevarer.
- Kongressen sidste år var en stor succes, fordi den opfylder et ønske fra mange landmænd om at sætte fokus på landbrugets økonomi nu og i fremtiden. Derfor er jeg meget tilfreds med, at vi igen i år kan præsentere et stærkt program med så markante profiler, som det er tilfældet, siger cheføkonom Leif Nielsen fra Landbrug & Fødevarer.
Tilmeldingsfristen er ultimo november 2011
Tid og sted
Tirsdag den 6.december fra kl. 9 til 16.15.
Comwell Kolding
Skovbrynet 1, 6000 Kolding
|
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: