Få kontrakt på din kviepasningsaftale

Af Maja Klein Wassink, Jordbrugsteknolog, voluntør hos LandboSyd i foråret 2011
Denne artikel er et uddrag af Majas Wassinks hovedopgave, som er skrevet i forlængelse af hendes ophold på LandboSyd. Maja Klein Wassink er nu ansat i LHN's regnskabsafdeling.

PÅ SKRIFT: Når man indgår aftaler om pasning af kvier, er det vigtigt, at man laver en kontrakt. Ved at sætte aftalen på skrift undgår man mange misforståelser, og uenigheder kan i vidt omfang forebygges.

Aftaler om pasning af kvier vinder mere og mere frem, og pasningsaftalerne er et udtryk for den stigende specialisering i landbruget. De typiske aftaler falder inden for tre hovedgrupper, men fælles for dem er, at jo bedre man får beskrevet aftalen og nedfældet den på skrift, jo større er sandsynligheden for, at arrangementet bliver en succes.

Kviepasningsaftaler kan i mange tilfælde give en specialiseringsgevinst for både mælkeproducent som kviepasser. Men forudsætningen er en udførlig kontrakt.

Den første form for kviepasningsaftaler er en ren pasningsaftale. Her beholder mælkeproducenten ejendomsretten til kvierne, hvilket giver den fordel, at man ikke skal prissætte kvierne som kalv, og når de leveres tilbage. Al risiko omkring dødsfald, dårlig tilvækst og manglende løbning er mælkeproducentens. Kviepasseren stiller sine bygninger og arbejdskraft til rådighed, som mælkeproducenten betaler for. Udover det, skal mælkeproducenten også betale for foder og dyrlæge. Det er så kviepasserens opgave at tilse kvierne og tilkalde dyrlæge. Hovedparten af kviepasningsaftalerne ligger i denne gruppe.

En aftale kan også udformes som et interessentselskab mellem mælkeproducenten og kviepasseren. Selskabet køber så kalvene og sælger kælvekvierne retur til mælkeproducenten efter de aftalte kriterier som vægt og alder. Der aftales også om mælkeproducenten har tilbagekøbspligt, eller om han kan vælge de bedste kvier ud. Interessentskabet står for omkostningerne til foder, dyrlæge, arbejdsløn, afskrivning af bygninger, inseminator, sæd, klovbeskæring og lignende. Denne type aftale er dog ikke særligt udbredt.

Den tredje form er køb- og tilbagesalgsaftaler, hvor mælkeproducenten sælger kalvene og køber kælvekvierne tilbage fra kviepasseren, som ejer kvierne i opdrætsperioden. Der skal i denne forbindelse laves et fast system for prisfastsættelse af disse kalve og kvier. Kviepasseren skal her sørge for at kvierne opfylder de kriterier, der bliver stillet, så de kan sælges tilbage igen. Kviepasseren står for omkostningerne til foder, dyrlæge, løbning med mere. Dog kan mælkeproducenten få lov til at bestemme avlsplanen, hvis de aftaler dette. Al risiko omkring dødsfald, dårlig tilvækst eller for mange omløbere er kviepasserens, idet mælkeproducenten kun betaler for de kvier, der opfylder kriterierne.

Vinder eller taber
Man plejer at sige, at en god handel er der, hvor begge parter vinder. Kviepasningsaftaler er ikke anderledes. Derfor er kontrakten så vigtig, for begge parter vil jo forsøge, at få så høj en økonomisk gevinst som mulig.

Maja Klein Wassink, Jordbrugsteknologstuderende og voluntør hos LandboSyd, har studeret kviepasningsaftaler, der hvis de sættes på kontrakt, kan betyde indlysende fordele for såvel mælkeproducent som kviepasser. Maja Klein Wassink er nu ansat i LHN's regnskabsafdeling.

Jeg har haft lejlighed til at undersøge, hvorfor mange kviepasningsaftaler er endt med uenighed. Og grundlæggende kan man sige, at øjemål af vægt ikke duer som vurderingsgrundlag. Arbejdsfordeling skal også aftales nøje, ligesom sundhedstilstand og ansvar skal beskrives i kontrakten.

Der bør ligeledes tages stilling til, i hvilken alder kalvene skal modtages, kælvningsalder samt hvem der skal betale hvilke omkostninger.

Hvis man sammenligner med Holland, der har haft kviepasningsaftaler i mange år, så er omkring halvdelen af aftalerne beskrevet med en såkaldt 40-punkts kontrakt. Der er ingen tvivl om, at der hvor der foreligger en kontrakt, har aftalen størst chance for at blive en succes. Og det er først i de tilfælde, at den ønskede specialiseringsgevinst kan udmøntes til gavn for begge parter med de indlysende fordele.

Mælkeproducenten undgår at binde kapital i bygninger og ungdyr, jordareal eller gylleaftaler. Samtidigt spares arbejdskraft. For kviepasseren er det fleksibel arbejdstid og udnyttelse af eksisterende bygninger, der er den største fordel.

LandboSyds driftsøkonomiafdeling hjælper meget gerne med at udforme en udførlig kontrakt baseret på et bredt erfaringsgrundlag.

  

Kviepasningsaftaler - kort:

Fordele ved kviepasningsaftale

·         Specialisering og effektivisering
·         Mulighed for at udvide produktionen uden at skulle igennem en ny miljøgodkendelse
·         Bedre udnyttelse af eksisterende bygningssæt
·         Arbejdslettelse
·         Mere fleksible arbejdstider for kviepasseren
·         Godt alternativt til nyt byggeri, undgår kapitalbinding

Ulemper ved kviepasningsaftale

·         Forskellige forventninger til det økonomiske udbytte
·         Kviepassere er sårbare overfor opsigelser af pasningsaftaler
·         Kan slå skår i et ellers godt naboskab eller venskab hvis aftaler ikke holdes
·         Mælkeproducenten har ikke kontakt med sine kvier
·         Ingen mulighed for at bruge grovfoder med (for) lav fordøjelighed til kvierne