 |
|
Rådgivnings- og udviklingschef hos LandboSyd, Anders Andersen, vil gerne være med til at forbinde købere og sælgere på www.landbosyd.dk.
|
EN GOD HANDEL: LandboSyd udsender nu køb & salg-annoncer fra hjemmesiden sammen med de ugentlige mailnyheder.
En gang om ugen hele året rundt kommer LandboSyds nyheder ud til dem, der har tilmeldt sig på hjemmesiden.
- Og for at få endnu flere til at benytte vores køb & salg-funktion, har vi besluttet, at annoncerne herfra fremover vil blive sendt ud sammen med nyhedsmailen, forklarer rådgivnings- og udviklingschef hos LandboSyd, Anders Andersen.
Annoncerne for køb, salg eller leje af jord, bygninger, dyr eller foder eller noget helt andet bliver udsendt én gang efter indtastning på siden.
- Vi sender alene annoncen ud med mailen den første gang efter, at den er sat på for at sikre, at abonnenter på nyhedsmailen ikke bliver bombarderet med annoncer, men kun modtager de nyeste, forklarer Anders Andersen.
Over 1500 modtagere
Køb & salg-annoncer på www.landbosyd.dk kommer fremover således direkte ud i mailboksen til over 1500 modtagere af LandboSyds nyhedsmail.
- Der er tale om en gratis service, der bestemt ikke er begrænset til vores egne medlemmer eller kunder. Alle kan købe eller sælge på siden, fastslår Anders Andersen.
Har man noget, man ønsker at købe eller sælge, kan annoncen mailes til mailadressen info@landbosyd.dk, skriv ”køb & salg” i emne – gerne med et par billeder:
- Naturligvis kan man også blot ringe til sin konsulent, der så vil hjælpe med at sætte en annoncetekst sammen.