Log på Kontakt Oversigt Forside
Etablering af efterafgrøder inden 20. august.  

Etablering af efterafgrøder inden 20. august.

Af Flemming Nør-Pedersen og Erik Jørgensen

Landbrug & Fødevarer har i dag sendt en ansøgning til Plantedirektoratet om udsættelse af datoen for såning af korsblomstrede efterafgrøder med indtil videre 14 dage.

Baggrunden er de betydelige nedbørsmængder, der er faldet i de første 17 dage af august. Ifølge DMI er der faldet mest nedbør på Østsjælland og Bornholm, og i de to områder ligger nedbøren 60 % over normalnedbøren for hele august måned. I Jylland er der faldet mindre nedbør, men det er primært kommet indenfor den sidste uge. Resultatet er, at høsten er blevet udsat.

Samtidig melder vejrudsigten for den næste uges tid om yderligere regn over hele landet. Det betyder, at der let kan gå en uge eller mere, før høsten for alvor kan gå i gang. Det vil derfor være meget vanskeligt at nå at så efterafgrøder inden fristen den 20. august.

Landbrug & Fødevarer vil presse på for at få en hurtig afklaring og forventer helt klart en udsættelse af fristen. Vi vil følge op med yderligere information, så snart der foreligger en afgørelse.
Forfatter: Erik Jørgensen
Publiceringsdato: 17-08-2010
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: 
LandboSyd på Facebook

Kalender
01-02-2012 kl. 19:00 - 22:00
07-02-2012 kl. 19:30 - 22:00
09-02-2012 kl. 19:30 - 22:00
22-02-2012 kl. 19:00 - 21:45
24-02-2012 kl. 08:30 - 16:30
06-03-2012 kl. 19:00 - 22:00
Kalender
<februar 2012>
mationtofr
12345
6789101112
13141516171819
20212223242526
272829