 |
|
Jens Schjerning og kollegerne i Agrocura Finans & Råvarer er ikke bange for at melde ærligt ud om renteudvikling og økonomiske fremtidsudsigter. Syv nye informationsmøder er på vej.
|
INFO: Agrocura Finans & Råvarer vil med en ny møderække gentage successen fra sidste år. Der er et stort behov for uvildig information, lyder det fra rådgivningsvirksomheden.
I en tid præget af stor usikkerhed er behovet for information større end nogensinde.
- Folk ønsker ærlige svar fra rådgivere, der er helt uvildige. Det er derfor, vi oplever, at så mange søger til vores informationsmøder, forklarer Jens Schjerning, der er cheføkonom hos Agrocura Finans & Råvarer i Aabenraa.
Det finansielle rådgivningsselskab er lige nu ved at sende indbydelser ud til dem, der traditionelt kommer til informationsmøderne:
- Men alle, og jeg understreger ALLE, er meget velkomne til at tilmelde sig til møderækken, for vi forstår folks behov for at få hjælp til at navigere i et oprørt hav, siger Jens Schjerning.
Store spørgsmål
De syv møder bliver holdt på Svendstrupgård, Korsør, på Rødkærsbro Kro og Hovborg Kro, samt fire møder på LandboSyd i Aabenraa.
På møderne kan man forvente at få spændende førstehåndsviden fra nogle af Danmarks skarpeste økonomer. Således spåede Agrocura, at den 30-årige kreditobligation røg under fire procent, hvilket som bekendt er sket.
- Vi har været ude først mange gange med meldinger, der siden har vist sig rigtige, og igen vil jeg sige, at det skyldes vores uafhængighed. Vi har ingen særlige interesser at tage hensyn til, forklarer Jens Schjerning.
På de kommende møder vil man få svar på en række emner som den europæiske gældskrise, Euroens overlevelseschancer eller mangel på samme, renteudviklingen og naturligvis råvaremarkedets tendenser.
- På møderne vil vi give vores bud på de forskellige råvarers udvikling fremadrettet. Herunder naturligvis udviklingen på svinekødsmarkedet, mælk og foder, siger cheføkonom i Agrocura Klaus Moltesen Ravn.
Man kan læse mere om de syv informationsmøder på www.agrocura.dk.
De syv møder finder sted her:
Sted: Svendstrupgård, Korsør, Sjælland
Tidspunkt: 1. marts 2012, kl. 09:30 - 13:00
Tilmeldingsfrist: 29. februar 2012
Sted: Rødkærsbro Kro
Tidspunkt: 6. marts 2012, kl. 09:30 - 13:00
Tilmeldingsfrist: 5. marts 2012
Sted: Hovborg Kro
Tidspunkt: 7. marts 2012, kl. 09:30 - 13:00
Tilmeldingsfrist: 6. marts 2012
På LandboSyd er der fire møder:
Sted: LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa
Tidspunkt: 8. marts 2012, kl. 09:30 – 12.:30 og kl. 12:30 til 15:30
13. marts 2012, kl. 09:30 – 12.:30 og kl. 12:30 til 15:30
Tilmeldingsfrist: Ingen
Tilmelding på telefon 74 36 50 00, info@landbosyd.dk eller info@agrocura.dk. Læs mere på www.agrocura.dk