ØKONOMI: Med seks informationsmøder over hele landet vil den finansielle rådgivningsvirksomhed Agrocura Finans & Råvarer tage pulsen på et svært gennemskueligt marked.
Skal man køre videre med flekslån, eller skal man vælge fast rente? Hvad vej går råvarepriserne?
Spørgsmålene er mange, og Agrocura Finans & Råvarer vil derfor på seks informationsmøder over hele landet i den kommende tid forsøge at redde trådene ud. De to cheføkonomer Klaus Moltesen Ravn og Jens Schjerning vil på møderne uddybe problematikkerne om henholdsvis råvaremarkedet og refinansiering.
- Vi får rigtig mange spørgsmål fra folk, der vil have uvildig rådgivning, og derfor er der et stort behov for at komme rundt i landet, siger cheføkonom Jens Schjerning, Agrocura Finans & Råvarer.
Jens Schjerning vil også komme ind på den europæiske møntunion og euroens overlevelsesmuligheder.
Store udsving
Agrocura er også for at tilbyde et generelt overblik over konjunkturerne og verdensmarkedet, og møderækken denne gang bliver da heller ingen undtagelse.
- Vi ved jo ikke lige nu, om vi er i recession eller ej – altså to på hinanden følgende kvartaler med negativ vækst – men vi vil godt give vores bud, siger Jens Schjerning, der tilføjer, at regeringerne ikke har mange flere skud i bøssen for at sætte gang i væksten.
Loftet over schweizerfrancen udløser for eksempel formentlig blot endnu flere spekulanters lyst til at spekulere den op igen.
Spørgsmålet er så, hvordan råvarepriserne bliver påvirket af uroen på de finansielle markeder? Uroen er langt fra overstået og det påvirker den mest optimale foderdisponering. Så for dem der har indgået handler vil vi komme med bud på, hvordan man bedst ”reparerer” og laver ”damage control”, forklarer Klaus Moltesen Ravn, der tilføjer, at når dollaren stiger, så bliver råvaremarkedet først rigtig berørt.
Der er derfor mange gode grunde til at møde op til de informationsmøder, som Agrocura kommer rundt med. Se mere på www.Agrocura.dk hvor der også kan læses mere om rådgivningskonceptet.
Læs mere om Euroen her.
INFORMATIONSMØDERÆKKEN:
Fire af Agrocuras informationsmøder med fokus på refinansiering og råvarer holdes i Aabenraa på LandboSyd, Peberlyk 2, 6200 Aabenraa på følgende datoer: Hold I den 11. oktober 2011 kl. 9.30 – 12.00 og samme dag hold II 12.00 – 15.30. Den 13. oktober hold III kl. 9.30 – 12.00 og hold IV fra 12.00 – 15.30.
Herudover holdes et møde på Rødkærsbro Kro, Nørrelanggade 4, 8840 Rødkærsbro, den 4. oktober 2011 kl. 9.30 – 12.30 og et møde på hotel Antvorsskov Hotel, Trafikcenter Alle 2, 4200 Slagelse, den 6. oktober 2011 kl. 9.30 – 12.30.