Log på Kontakt Oversigt Forside
Afslag på dispensation fra nedfældning af gylle i fodergræs og sort jord 

Afslag på dispensation fra nedfældning af gylle i fodergræs og sort jord

Miljøstyrelsen har givet afslag på dispensationsansøgningen fra nedfældningskravet i fodergræs på alle jordtyper og på "sort jord" forud for vårsæd på lerjord. Der er krydsoverensstemmelse på kravene fra 2012. Der er også søgt dispensation til at udbringe væskefraktionen fra separeret husdyrgødning med slanger. Miljøstyrelsen har afvist alle elementer i dispensationsansøgningen. Derfor står kravet om nedfældning af gylle til fodergræs og ubevoksede arealer ved magt. En oversigt over de gældende krav er vist i tabellen herunder.

Oversigt over tilladte udbringningsmetoder for gylle til forskellige afgrøder.

 

Sort jord

Vintersæd og -raps

Frøgræs

Fodergræs

Slangeudlægning

Nej

Ja

Ja

Nej

Nedfældning

Ja

Ja

Ja

Ja

Slangeudlægning af gylle med SyreN /InFarm

Nej

Ja

Ja

Ja

Det forlyder, at tankforsuring med gylle med Harsø’s anlæg vil blive godkendt af Miljøstyrelsen inden for kort tid og dermed sidestillet med nedfældning på græsarealer.

Bekendtgørelse og vejledning for Krydsoverensstemmelse 2012 er lige offentliggjort. Her fremgår det, at der som noget nyt er krydsoverensstemmelse på undladelse af nedfældning på sort jord og fodergræs.

Forfatter: Helge Lorenzen
Publiceringsdato: 02-02-2012
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: