KUNDESERVICE: God kundeservice handler om at være der, når kunderne har brug for at få overblik eller svar på spørgsmål. Derfor udvider LandboSyd Svinerådgivning som et forsøg træffetiden fra 1. august.
- Hvis en kunde har et spørgsmål, er vores opgave at være der. Det er ultrakort vores opfattelse af god service, lyder det samstemmende fra LandboSyds svineproduktionskonsulenter Birgitte Rolskov Mikkelsen og Jesper Toft.
Derfor har de som en forsøgsordning fra 1. august og frem valgt at udvide den tid, hvor kunderne har mulighed for at kontakte svinerådgivningen.
På alle ugens dage vil der fremover således være muligt at få fat på en af de to svineproduktionskonsulenter mellem klokken 8-16.
Herudover har Jesper Toft nu telefontid mandag og torsdag mellem 7-8 samt mandag, og torsdag fra 16-18. Birgitte Rolskov Mikkelsen har som udgangspunkt fri hver fredag, men denne dag træffes Jesper Toft i stedet mellem 8-16.
- På den måde udnytter vi bedst afdelingens ressourcer til alles bedste, også deltidslandmænd. Man kan jo altid ringe på min mobil, hvis jeg laver noget andet, så tager jeg den ikke, men ringer tilbage siden, siger Jesper Toft.