I det senere år er der indsendt for få ræve til undersøgelse for trikiner. Danmarks, og Dansk svineproduktions, særstatus i EU med hensyn til forekomsten af trikiner er derfor truet. Danske jægere og svineproducenter opfordres til at indsende ræve til undersøgelse for trikiner.
Hvor til og hvordan sendes rævene?
Ræven indsendes i frisk eller nedfrossen tilstand. Indsendelse kan foregå ved enten selv at indsende hele ræven eller blot venstre forben.
Såfremt modellen med venstre forben vælges, kan den indsendes i en foret prøvekuvert med pose og sugende materiale omkring.
Ved indsendelse af hele ræven vil den blive undersøgt både for trikiner og for rævens dværgbændelorm Echinococcus multilocularis. Det er imidlertid også muligt at indlevere ræven til den lokale vildtkonsulent, der vil forsende dem samlet.
Undersøgelserne er gratis for indsender. Der sendes et svar tilbage til indsender, hvorfor det er vigtigt at vedlægge kontaktinformation samt oplysninger om, hvor ræven er nedlagt.
På Center for Vildtsundheds hjemmeside kan man hente skema og finde vejledning for indsendelse af undersøgelser. Notér at dyret er indsendt til trikinovervågning.
Veterinærinstituttet
Danmarks Tekniske Universitet
Sektion for Immunologi og Parasitolog
Bülowsvej 27
1790 København V
Att.: Heidi L. Enemark/trikinovervågning
Med venlig hilsen
Jesper Toft
Svineproduktionskonsulent
Direkte: +45 74365103 • Mobil: +45 61225735
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: