Log på Kontakt Oversigt Forside
Faglærte landmænd må selv udføre sikkerhedstilsyn 

Enkelte landmænd har oplevet, at Arbejdstilsynet har stillet spørgsmålstegn ved deres ret til at udføre tilsyn på egne landbrugsmaskiner som eksempelvis traktorer.

- Men sagen er den, at hvis en landmand er faglært, så er han ifølge reglerne sagkyndig og må som sådan udføre langt de fleste tilsyn selv, forklarer HR-chef hos LandboSyd, Dennis Calender.

Tilsynet af hejse-, løfte- og transportmaskiner skal udføres en gang årligt, og det er vigtigt, at man på skrift kan dokumentere, hvad man har gennemgået.

- Er den side af sagen i orden, er det imidlertid intet i vejen for, at man udfører tilsynet selv. Hvis man har oplevet, at Arbejdstilsynet ikke vil acceptere egenkontrol, så vil vi da gerne høre om det. Det gælder naturligvis også, hvis man er i tvivl, vil anke eller blot vil vide mere, siger Dennis Calender.

Det er ikke første gang denne debat er oppe at vende. I 2009 udsendte Videnscentret for Landbrug således en pressemeddelelse om reglerne på området. Du kan læse mere om de uændrede regler ved at følge linket til meddelelsen her.

 

Forfatter: Dennis Calender
Publiceringsdato: 26-01-2011
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: