Halmen i år er ikke bare dyr, men den har også ofte betydelig kvalitetsmangler. Halm er helt nødvendigt i mange moderne produktionsformer, idet det anvendes som strøelse, og i nogen grad som foder.

Halm kan også helt sikkert være en mycotoxinkilde. I en tysk landsdækkende screening, blev der udtaget 201 prøver af halmen fra afgrødeårene 2007 og 2008, som blev analyseret for svampetoksiner , og dernæst blev optageligheden  af ​​deoxynivalenol (DON, vomitoksin, fusarier) fra hvedehalm, sammenlignet med hvede hos svin.

DON Indholdet af prøverne (83% positive prøver) varierede fra 0,016 til 23,27 mg / kg, med en gennemsnitlig koncentration på 1,23 mg /kg.

Zearalenon (ZEA) kunne påvises i 46 % af de 201 prøver, med en gennemsnitlig koncentration på 0,089 mg/kg målt med variation fra 0,007 til 0,767 mg / kg.

Ochratoxin blev kun påvist sporadisk i en stikprøve på 0,0015 mg /kg.

Halmprøverne indeholdt i gennemsnit tre toksiner i påviselig grad, men i visse prøver  var der forekomst af op til ti giftstoffer.

Forekomsten af ​​de enkelte svampetoksiner er hovedsageligt associeret med kornarter, høstår, region, forfrugt og jordbearbejdning.

Forskelle i optagelighed af ​​DON i hvedehalm og hvedekerner blev ikke fundet.

Det kan derfor antages, at mængden af ​​halm til DON eksponeringen af ​​svin, alene kan vurderes ved DON indhold i halmen, og den faktiske belastning derfor afhænger af indtaget af halm.

Nedenfor er vist grænseværdier for foder:

 1)Toksinproduktion sker før høst.

2) Toksinproduktion sker efter høst i form af lagerskade.

3) Toksinproduktion kan ske både før og efter høst.

4) Beskrevet i Bekendtgørelse om Foderstoffet of Foderstofvirksomheder, Bekendtgørelse nr. 1023 af 27. august 2010.

a) Fuldfoder til smågrise

b) Fuldfoder til øvrige aldersgrupper.

c) Alle fodermidler.

* Enheder: 1 ppm = 1 mg/kg = 1.000 ppb = 1.000 µg/kg 

Potentielle risici:

DON; en ration på eksempelvis 2½ kg foder/dag giver et dagligt optag på 2,25 mg som maksimum, og dette vil svare til at æde 1,8 kg gennemsnitligt halm fra ovenstående undersøgelse.

I de grelleste tilfælde skal der kun knapt 100 gram til. DON kan således være i problem i halm i problematiske år. Dernæst forudsætter ovenstående regnestykke jo et DON-frit foder, hvis også foderet er forurenet, så bliver halmtildelingen mere problematisk.

Zearalenon; en ration på eksempelvis 2½ kg foder/dag giver et dagligt optag på 0,63 mg som maksimum, og dette vil svare til at æde 7 kg gennemsnitligt hvedehalm for søer.

I de grelleste tilfælde skal der godt 800 gram til. Her er mængderne så høje, at problemer ganske vist er mulige, men næppe særligt sandsynlige. Igen gælder, at en situation med forurenet foder ændrer billedet øjeblikkeligt.

Ochratoksin; det klassiske lagersvampetoksin synes ikke umiddelbart at være problematisk, men det forudsætter jo formentlig 100 % tør bjærgning, og det er vel næppe tilfældet alle steder?

Svampetoksinanalyserne for korn er også anvendelige på halm, men udtagningen af prøven er meget vanskelig.

En eventuel svampevækst påvirkning af luftvejene hos svin og personale er desuden en helt anden sag.

De første tegn på sygdomme i lungerne er influenzafornemmelse, feber, stakåndethed og træthed. Udsættes svinene og personalet vedholdende for muggent støv, er der risiko for varige lungeskader, herunder tærskerlunge.

Det er derfor væsentligt, at der anvendes åndedrætsværn ved håndtering af halm, og i vanskeligt år som dette styrkes relevansen.

Kilder:

http://www.lwk-niedersachsen.de/index.cfm/portal/tier/nav/753/article/17713.html

Med venlig hilsen

Jesper Toft Svineproduktionskonsulent

JTO@landbosyd.dk Direkte: +45 74365103 • Mobil: +45 61225735