Teamchef for familie- og socialjura hos LandboSyd, Ole Borring, tvivler på, at den populære ordning med skattenedslag til seniorer fortsætter. Ordningen er en gulerod, der sigter mod at holde seniorer lidt længere på arbejdsmarkedet.

SKAT: Personer, der i perioden 2011-16 er fyldt 64, har – hvis de opfylder nogle bestemte forudsætninger mulighed for at få nedslag i skatten. I år bliver det besluttet, om ordningen skal forlænges.

Ordningen har nu kørt siden 2008. Man skal være født i årene 1946 til 1952 og have arbejdet frem til folkepensionsalderen for at komme i betragtning.

Nedslag i skat er ikke hver mands ret, men for seniorer, som fylder 64 eller 65 år i perioden fra 2011 til 2016, er et skattenedslag en mulighed. Nedslaget er en tilbagebetaling af indbetalt arbejdsmarkedsbidrag for den periode, der optjenes/indbetales i årene, hvor man fylder 60-64 – dog maksimalt 20.700 kroner per år.

Visse betingelser skal dog være opfyldt, før skatten ruller tilbage til skatteborgerne.

- Den gennemsnitlige indkomst skal i de tre år, hvor den pågældende fylder 57-59, ligge under 550.000 kroner i 2008 niveau, forklarer Ole Borring, der er teamchef for social- og familiejura hos LandboSyd.

Foruden indkomstkravet er det en betingelse, at man skal have været i fuldtidsbeskæftigelse i de indkomstår, hvor man fylder 60 – 64 år, samt at man er skattepligtig til Danmark det år, hvor man fylder 64.

Som lønmodtager er der et beskæftigelseskrav på minimum 27 timer per uge og et indtjeningskrav på minimum 173.000 kroner per år (2011 niveau) skal være opfyldt.

- Som selvstændig er det kun indtjeningskravet på de 173.000 kroner, der skal være opfyldt. Medhjælpende ægtefæller, der årligt får overført en del af virksomheden overskud, sidestilles med selvstændige.  

Pas på huller
Man skal forsøge at passe på, at man ikke falder i ”huller” i beskæftigelsen, selvom man selvfølgelig ikke altid er herre over dette.

- En person født i 1948 og senere må således højst have haft seks måneder uden arbejde set i perioden fra 60 år indtil det fyldte 65. år, forklarer Ole Borring.

Er man ugelønnet skal man arbejde i minimum 27 timer. Har man kun 26 timers arbejde en uge, så tæller den uge ikke med. Er man 14 dages lønnet, skal man arbejde i minimum 54 timer.

- På samme måde skal en månedslønnet arbejde i mindst 117 timer om måneden. Dem med kun 116 timers arbejde kan ikke tælle den måned med, forklarer Ole Borring.

Når det gælder indtægtsgrænsen i optjeningsperioden 60-64 år, har man som selvstændig lidt mere styring over situationen:

 - Hvad angår referenceperioden fra 57-59 år, skal man huske at lægge den arbejdsgiverbetalte pension til indtægtsgrænsen, og hvis ens løn ligger på over 500.000 kroner, så skal der ikke meget til at skubbe en ud af ordningen, siger Ole Borring.

Mål og midler
Det er som nævnt et minimum indtægtskrav på 173.000 kroner per år.

- Det er et indtægtskrav, der gælder for alle. Også for medhjælpende ægtefælle, siger Ole Boring, der tilføjer, at det maksimale skattenedslag ligger på 103.500 kroner.

Ordningen blev indført som en gulerod, der skulle give seniorer større økonomisk tilskyndelse til at blive ”lidt længere” på arbejdsmarkedet, og beløbstørrelsen har da også haft en effekt.

- Men i dag er situationen en anden i forhold til da ordningen blev sat i gang. Vi har omkring 4,5 procent arbejdsløse, og det samme antal i procent er på kontanthjælp, derfor er det tvivlsomt, om den bliver fornyet, mener Ole Borring.