Pilen peger ikke på god økonomi i flis – endnu
Pilen peger ikke på god økonomi i flis – endnu
NYE VEJE: Hvis man vil slå ind på dyrkning af energipil, så skal man være opmærksom på, at opstarten af en pilekultur kræver tid og pleje. Det er ikke venstrehånds arbejde, og med det nuværende prisniveau på flis giver et gennemsnitligt udbytte på 7-10 ton tørstof ikke noget stort afkast, siger konsulent hos LandboSyd. Alligevel kan det være en god ide at sætte et stykke jord af til pil.
For nylig meldte nogle fjernvarmeværker ud, at de var interesserede i flis som brændsel i fjernvarmeforsyningen.
- Politikerne har også vist interesse for piledyrkning, for man har fundet ud af, at pil er god til at fjerne næringsstoffer fra jorden. Det vil sige, der er både en CO2-gevinst og en umiddelbar miljøgevinst, forklarer Kresten Mathiasen, der er planteavlskonsulent hos LandboSyd.
Interessen er således stigende fra forskellig side, og den har naturligvis spredt sig til producentkredse.
For lav pris
Det er imidlertid ikke så ligetil at vurdere potentialet i en mark med pil, blandt andet fordi det plantemateriale man har i dag, er væsentligt bedre end det, man plantede ud for fire år siden.
- Men det udbytte, vi ser i dag, svinger fra 2-3 ton tørstof per hektar per år og i sjældne tilfælde op til 15-16 ton på grund af forskelle i planter, jordbund og pasning. Men man skal mindst op på 10 ton, før det overhovedet bare begynder at blive interessant som alternativ til græs, majs eller korn, siger Kresten Mathiasen.
Men selv med 10 ton per hektar ligger DB efter maskin- og arbejdsomkostninger og transport ikke meget over 1.000 kroner per hektar eksklusiv enkeltbetalingsstøtte.
- Ved 10 ton per hektar høster man cirka 170 gigajoule, GJ. Men da fjernvarmeselskaberne kan hente flis til 40-42 kroner per GJ fra skovbruget i ind- og udland, så er det prisniveauet lige nu. Det betyder selvfølgelig, at man ikke ud fra en økonomisk betragtning skal kaste sig over pil som afgrøde, mener Kresten Mathiasen.
Prøvepil
Alligevel kan der være flere gode grunde til at tage et stykke jord ud til piledyrkning.
- Hvis man ønsker at opnå knowhow om piledyrkning og samtidig vil erstatte træpiller eller lignende i eget varmeanlæg, så er det fornuftigt. Så har man erfaringen, hvis det om nogle år viser sig, at der kommer højere priser fra fjernvarmeselskaberne, eller der sker en positiv udvikling i udbytteniveauet for eksempel i form optimeret dyrkningsmetode og måske udvikling af mere højtydende sorter, forklarer Kresten Mathiasen.
Man skal naturligvis heller ikke se bort fra, at pil er en langtidsafgrøde, der kan høstes i 15-20 år efter etablering – måske til en højere pris i fremtiden.
I jorden
Med etableringsomkostninger i omegnen af 9-10.000 kroner per hektar, lave afregningspriser og en lang vækstperiode før den første høst er totaløkonomien lige nu ikke god, selvom man regner tilskuddet på omkring 3.200 kroner per hektar med.
- Hvis man alligevel går ind i dyrkning af energipil, er det blot endnu mere vigtigt at passe stiklingerne godt. Hvis man tror, at dyrkning af energipil er venstrehåndsarbejde, så kan man godt tro om. Jorden skal være godt bearbejdet og renholdt for ukrudt. De små stiklinger på cirka 20 centimeter, der sættes i jorden, rager kun lige netop op over mulden, og er derfor meget sarte overfor ukrudt, forklarer Kresten Mathiasen.
Erfaringer viser nu, at hvis en nyplantet pilekultur har været udsat for for meget ukrudtskonkurrence i år et og to så er det meget svært de efterfølgende høstår at opnå et acceptabelt udbytte. Noget tyder endda på at udbyttepotentialet er reduceret i hele kulturens levetid.
Korrekt pasning af planterne er derfor en forudsætning for, at producenten kan opnå et acceptabelt udbytte til høst.
- Den gode pleje af planterne vil vise sig efter en vækstperiode på to-tre år, hvor man første gang høster. Høsten ligger typisk i frostperioden fra december til februar og bliver høstet som pilestokke, der tørres og senere flises eller som den mest almindelige metode for øjeblikket: flis direkte fra rod, siger Kresten Mathiasen, der gerne hjælper med råd og vejledning om dyrkning af pil.
Pilehøsten er i fuld gang på en mark ved Sofiedal tæt på Padborg. I disse år føler en del interesserede landmænd sig frem og samler derved knowhow til en fremtid, hvor prisen på pileflis måske er højere.
Selvom økonomien endnu ikke kan hænge sammen for energipil, kan det være en god ide at tage et lille stykke jord fra til pil – og bruge flisen i stedet for træpiller, mener Kresten Mathiasen, der er planteavlskonsulent hos LandboSyd.
FAKTA
Pil har siden 90’erne været dyrket som energiafgrøde i Sverige, og der er i perioden blevet plantet mere end 16.000 ha., hvilket svarer til ca. 0,5 pct. af det dyrkede areal i Sverige (Mola-Yudego & Aronsson, 2008). Til sammenligning var der i Danmark ca. 1.800 ha med pil i 2008, hvilket i 2009 blev udvidet til ca. 2.700 ha og 4.100 ha i 2010. Der er således mange erfaringer at hente i Sverige.
Pilen, der tilhører slægten Salix, er naturligt hjemmehørende i Danmark, men de sorter der bruges som energipil er forædlede krydsninger for at opnå størst mulig skud oprethed, kuldetolerance, biomasseproduktion samt høj sygdomsresistens. Sorterne er især krydsninger mellem pilearterne båndpil, Salix viminalis, lodden pil, Salix dasyclados, og den sibiriske pileart, Salix schwerinii.
Kilde: DLBR Landbrugsinfo
Del dine erfaringer med pil på www.facebook.com/landbosyd - stedet for alle med interesse for landbrug.
Publiceringsdato: 28-02-2011
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: