Log på Kontakt Oversigt Forside
NemRefusion – Den intelligente digitale postkasse 

 

Ole Borring, der er pensionsrådgiver og teamchef for familie- og socialjura hos LandboSyd, er glad for det nye system NemRefusion. Indberetningssystemet sparer tid og penge for landmanden.





PAPIRSTOP: I foråret 2009 vedtog folketinget en ny løsning til indberetning af barsels- og sygedagpenge med virkning fra 1. september i år. NemRefusion hedder den digitale afløser for de velkendte grønlige blanketter. Efter 1. september 2011 er det endegyldigt slut med at indsende ansøgning om refusion i papirform – den vil blive afvist. LandboSyd gør allerede brug af den nye indberetningsform – og det sparer virksomhedsejeren for tid og er mere sikkert.

Ofte er talen om det papirløse samfund endt med det modsatte. Men det seneste tiltag på den front – NemRefusion – der efter 1. september skal bruges til indberetning af barsels- og sygedagpenge – har allerede vist sit værd:

- Tidligere skulle eksempelvis en landmand med en syg ansat udfylde en blanket, underskrive og indsende den til kommunen for at få refusion, det slipper man helt for nu, hvor det hele er blevet digitaliseret, fortæller Ole Borring, der er pensionsrådgiver og teamchef for familie- og socialjura hos LandboSyd.

Virksomheder, selvstændige og A-kasser skal nu binde sig op på NemRefusion. For bedre at kunne hjælpe deres kunder, har man i HR afdelingen på LandboSyd allerede indhentet en ”koncern fuldmagt” fra alle de kunder, man laver løn for:

- Med denne fuldmagt kan landmanden eller virksomheden fremover blot give løngruppen i LandboSyds et ring. Herefter indberetter/ansøger LandboSyd om refusion i forbindelse med en hændelse. Med den afgivne fuldmagt til LandboSyd, kan der på vegne af virksomheden søges om refusion.

Efter 1. september kan de lysegrønne blanketter i forbindelse med barsel- og sygedagpenge ikke længere bruges.

Refusion
LandboSyd laver løn for omkring 900 ansatte, og brugen af det nye system er yderst tilfredsstillende.

- Det betyder færre fejl, nemmere sagsbehandling og besparelser til porto. Samtidig sparer landmanden tid – både når der anmeldes for at få refusion, og når medarbejderen raskmeldes eller er tilbage efter endt barsel.

Ole Borring anslår, at sygdom og barsel hos en virksomheds ansatte årligt udgør 10-15 procent.

- Hvis man ikke har ansatte eller ikke har EDB-færdigheder, er det væsentlig at fremhæve LandboSyd som en mulighed til at få hjælpe med at indberette til NemRefusion siger Ole Borring.

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: