DEMOKRATI: Landbruget spillede en stor rolle i 1800-tallets demokratisering af Danmark. Ved at indføre direkte valg til formandsposten i landboforeningernes hovedorganisation viderefører dansk landbrug en tradition for at være forrest i demokratiseringsprocessen, mener landbrugsforsker.

Professor ved Syddansk Universitet, Flemming Just, har i mange år beskæftiget sig med forskning i dansk og europæisk landbrugshistorie og er nu direktør for Sydvestjyske Museer.

Måske bliver den næste formand for Landbrug & Fødevarer, L&F, fremover valgt direkte af de omkring 29.000 medlemmer i de lokale landbo- og familielandbrugsforeninger.

På det årlige landsdelegeretmøde den 9. og 10. november i Herning, vil et forslag om indførelse af urafstemning blandt andet i forbindelse med formandsvalg således blive fremsat af Nordsjællands Landboforening, Bornholms Landboforening, Landøkonomisk Selskab og LandboSyd.

- Med langt færre medlemmer i landboforeningerne i dag og ny teknologi, der gør direkte valg mulige, virker det som et naturligt skridt at indføre urafstemninger, siger landbrugsforsker på Syddansk Universitet og nuværende direktør for Sydvestjyske Museer, professor Flemming Just.

Bønderne forrest
Flemming Just har en omfattende viden om dansk landbrug i det 19. og 20. århundredes demokratisering af Danmark og ser udviklingen som det seneste led i en lang evolutionsproces:

- Grundloven i 1849 havde godt nok indført demokratiet, men det var for de få. Landboforeningerne indrettede sig demokratisk og blev en vigtig del af det demokratiske gennembrud i 1870’erne med én mand – én stemme. Både i det faglige arbejde og i det politiske.

På grund af den store eksport fyldte landbrugets stemme så meget, at man talte om ”Den Jydske Rigsdag”, når De Samvirkende Jyske Landboforeninger holdt delegeretmøde.

- I de år opstod der også sparekasser, brugsforeninger og sygekasser. Så man kan sige, at den nære demokratiske indflydelse, vi har i Danmark, afspejler sig mange steder. Vi har traditionelt lagt indflydelsen så langt ud som muligt til sogneråd og menighedsråd og lignende, forklarer Flemming Just.

Signalværdi
Ved at indføre direkte valg til formandsposten i Landbrug & Fødevarer vil landbruget ifølge Flemming Just blot følge den seneste trend i tiden, hvor den enkelte kræver medindflydelse.

- Der ligger en vigtig signalværdi for landbruget i et sådant forslag. Vi kan godt lide demokratiske institutioner og organisationer. Danskerne er et oplyst folk, og det er en tradition, at vi er med til at bestemme.

I 1850’erne var landboforeningernes fokus på, at højne avlen og kvaliteten af produkterne. Fra 1870 og frem blev det politiske foreningsarbejde vigtigt.

Flemming Just er heller ikke bange for, at danske landmænd skal lade sig ”forføre” af landsbytosser med høtyve. En lignede bekymring blev således også fremsat, da Danmark afskaffede Landstinget i 1953.

- Derfor indførte de ”vise grundlovsfædre”, at der skulle være en mulighed for folkeafstemninger ud fra den grundholdning, at folket i bund og grund er ret traditionelle i deres opfattelse. Ved flere folkeafstemninger har det vist sig, at de havde ret. Det samme vil være tilfældet med direkte formandsvalg i landbruget.

Demokrati i Landbruget – kort fortalt

Grundloven af 1849 betyder demokrati for de få – godsejere, embedsfolk og borgerskabet – og kun mændene.

Med husdyrloven af 1852 begynder staten at give tilskud til dyrskuepræmier. Dyrskuerne afholdes af landboforeningerne, der administrer præmierne fra staten. I disse år er der fokus på avl og mejeriproduktion.

Landboforeningerne domineres af godsejere og proprietærer – Højre-folk.

I 1870’erne og 1880’erne lykkes det for Venstre at sikre indflydelsen i landboforeningerne. I kraft af landbrugets store betydning medfører det stor indflydelse på Christiansborg, der senere i 1901 leder til Systemskiftet.

Organisatorisk er landboforeningerne fra 1872 bygget op af lokale, regionale, landsdelsforeninger og øverst De Samvirkende Danske Landboforeninger. I 1950 topper antallet af landboforeninger med 140 foreninger og omkring 136.000 medlemmer. I dag er landboforeningerne og familielandbrugets foreninger (tidl. husmandsforeningerne) samlet i én organisation, Landbrug & Fødevarer, og har omkring 29.000 aktive medlemmer fordelt på 30 landboforeninger, 11 familielandbrugsregioner og 2 fællesforeninger.

November 2012 forslag om direkte valg til formandsposten i Landbrug & Fødevarer bliver fremsat af de fire landboforeninger: Nordsjællands Landboforening, Bornholms Landboforening, Landøkonomisk Selskab og LandboSyd.