Log på Kontakt Oversigt Forside
Nye miljømål er ikke gratis 

Af Mogens Dall, formand for LandboSyd:

For nylig var overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen i medierne med sin vurdering af, at miljøminister Karen Ellemanns nye miljømål på kvælstofområdet ville betyde et endnu større hul i statskassen.

Nu er de fleste vist klar over, at der ikke er noget her i livet, der er gratis. Pesticidafgifter vurderes eksempelvis til at ville koste landbruget 150 millioner kroner ekstra hvert eneste år fra 2011.

De nye miljømål skal derfor ikke ses som en gave, men er blot med til at sikre at dansk landbrug kommer på linje med landbruget i det øvrige EU, som vi er i direkte konkurrence med hver eneste dag. Ændringen af miljømålene sker på baggrund at en analyse fra Miljøministeriet, der viser, at eksempelvis Tyskland og Holland gradvist indfaser de nye strengere EU-regler frem mod 2027. Forbrugernes valg ved køledisken går ofte på prisen, og alternativet til at Danmark ligger sig på linje med konkurrenterne, er en udfasning af dansk landbrug med tab af værdier og job.

Whitta-Jacobsens beregninger bør derfor i stedet indeholde tal for landbrugets værdiskabelse. Erhvervets samlede produktionsværdi er for eksempel på 156 milliarder kroner årligt. Til sammenligning koster det samlede danske uddannelsessystem inklusiv SU og VEU omkring 127 milliarder kroner årligt.

Forfatter: Mogens Dall
Publiceringsdato: 16-02-2011
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: