Log på Kontakt Oversigt Forside
LandTV - Vejen til den nye stald 
Vejen til den nye stald

To unge brødre er i gang med at bygge en på flere måder usædvanlig kvægstald i Hanning ved Skjern. Løsdriftsstalden til 400 malkekøer er den første, der etableres  med et indbygget luftrensningssystem, som forventes at fjerne op til 90 procent af ammoniakudledningen.

Det er til gavn for både det omkringliggende miljø, dyr og medarbejdere. Den lugtfri løsning var også med til at sikre, at et fire år langt forløb omkring miljøgodkendelsen til sidst blev forhandlet på plads med de grønne organisationer.

Stalden og et tilhørende malkecenter koster 20 mio. kr. Det er mange penge i en krisetid, selv om brødrene Spangsberg allerede har bevist, at de kan drive en rentabel mælkeproduktion.

Byggeriet er derfor også finansieret med en statsgaranteret vækstkaution, hvor den statslige Vækstfonden letter pengeinstitutterne for en betydelig del af risikoen.

”I forhold til den samlede gæld i landbruget  er vi stadig en lille spiller, men modsat så tror jeg, at vi er med i relativt meget af det landbrugsbyggeri, der foregår i dag. Vi understøtter i forhold til både landmand og pengeinstitut”, siger landbrugschef Palle Christiansen fra Vækstfonden.

Mere end 100 landbrug har siden 2010 fået statslig garanti for lån, og med brødrene Spangsbergs projekt rundede den samlede vækstkaution til landbruget en halv milliard kroner.

LandTV har besøgt brødrene Spangsberg og byggepladsen.


Brødrene Spangsberg bygger nyt for at fremtidssikre deres mælkeproduktion. Med den statslige Vækstfonden som medspiller er det lykkedes at komme i gang midt i en krisetid.

Udsendelsen sendes i denne uge på de regionale tv-kanaler.
Web-version og sendetidspunkter kan ses på lf.dk. Flere billeder fra udsendelsen kan ses på www.landtv.dk
LandTV - Vejen til den nye stald

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: