Log på Kontakt Oversigt Forside
LandTV - Sørens mange kalve 
Sørens mange kalve

Rytmen på en gård med malkekøer er som regel lagt an på en nogenlunde jævn mælkeproduktion hen over året. Derfor kælver køerne året rundt.

Sådan er det ikke hos Søren Madsen i Køng på Sydsjælland. Inspireret af udlandsophold på blandt andet New Zealand har han siden 1998 praktiseret sæson-kælvning, hvor alle jerseykøer på gården får kalv inden for seks uger om sommeren.

”Jeg oplevede på New Zealand, at det giver en enorm god opdeling af opgaverne hen over året, som passer godt til mit temperament”, siger Søren Madsen.

På Salsbjerggård er der derfor lige nu masser af småkalve og en så høj mælkeproduktion, at de 500 køer i nogle måneder kan malkes tre gange i døgnet. Til gengæld er der så nogle uger i forsommeren, hvor køerne slet ikke bliver malket.

LandTV har besøgt gården på en af årets travle dage, hvor grundlaget for næste års kælvninger styres med masse-insemination og brug af egne tyre.


Salsbjerggård med de mange småkalve er blandt de landbrug over hele landet, der åbner stalddøren for alle interesserede, når der på søndag er Åbent Landbrug.

Udsendelsen sendes i denne uge på de regionale tv-kanaler. Web-version og sendetidspunkter kan ses på lf.dk.

Flere billeder fra udsendelsen kan ses på www.landtv.dk  
LandTV - Sørens mange kalve

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: