Log på Kontakt Oversigt Forside
International hæder til LandTV 
International hæder til LandTV

Der var hædrende omtale til LandTV og en flot andenplads i tv-konkurrencen, da alverdens fødevare- og landbrugsjournalister mødtes til verdenskongres i Canada.

LandTV, der er Landbrug & Fødevarers tv-station, deltog med dokumentarudsendelsen ”Far begyndte med fire køer”, der handler om udviklingen af den danske mælkeproduktion i retning af stadigt større gårde.

Dommerpanelet beskriver udsendelsen som ”et førsteklasses stykke landbrugsjournalistik til tv; en stærk menneskelig historie om succes og vækst i lyset af skiftende tider. Udsendelsen er velstruktureret og følger et klart manuskript”.

I tv-konkurrencen blev det danske bidrag kun overgået af en udsendelse fra Australien om den kontroversielle omlægning af landbrugsjord til naturgasfelter. Herfra var det i øvrigt den landsdækkende tv-station Australian Broadcasting Corporations ugentlige landbrugsprogram, ABC Landline, der for andet år i træk vandt tv-konkurrencen.

Prisuddelingen er arrangeret af den internationale organisation for fødevare- og landbrugsjournalister, IFAJ.


Udsendelsen ”Far begyndte med fire køer” er optaget hos Nørgård Agro i Hogager ved Holstebro. Her er der i dag 700 køer.
International hæder til LandTV

LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: