Anmeldeordning på miljø lader vente på sig
Ændringerne af Husdyrgodkendelsesloven, som efter planen skullle have været vedtaget i Folketinget i efteråret, er endnu en gang udsat. Forslaget har været til 1. behandling i folketinget og behandles nu i Miljø- og Planlægningsudvalget. Udvalget har endnu ikke skrevet betænkning, og forslaget er derfor ikke overgået til 2. behandling.
Det betyder efter alt at dømme, at de skrappere krav vedr. ammoniak til natur ikke kommer til at gælde fra årsskiftet. Det er endnu uvist præcis hvad Folketinget når frem til, især hvad der kommer til at gælde for eksisterende husdyrbrug, der ligger i nærheden af sårbar natur. Det generelle ammoniakreduktionskrav ligger også fortsat på 25 %, og er ikke skærpet ved årsskiftet. Hvornår reglerne så falder på plads, ved vi ikke.
Samtidig vil det sige, at den lempelse vedr. anmeldelse af gyllebeholdere, ensilagepladser, og mindre ændringer af stalde, som også var varslet, ligeledes lader vente på sig. De præcise regler skal udformes i en ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, og den må afvente lovændringen. Vi kan derfor endnu ikke yde nogen helt præcis rådgivning om, hvad der kan og ikke kan lade sig gøre indenfor denne anmeldeordning.
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: