Som hollændere ser det….

Den tidligere hollandske landbrugsminister Cees Veerman har for nyligt udtalt:

Svineproducenter i Holland bliver nødt til at stole på samarbejdet i deres organisationer. Holland og endda resten af Europa er ikke et sted for svineproducenterne kun drevet af omkostningsminimeringer.

Cees Veerman baserer det følgende på sin erfaring som minister, som iværksætter (han er sammen med sine børn, ejer af to store gårde i Holland og Frankrig) og fra bestyrelsesposter. Dernæst er han også involveret i landbrugsudvikling i Asien.

Størrelsesøkonomi:
Svineproducenterne kan i Nederlandene, i henhold til Veerman, ikke overleve ved blot rationel tænkning.

Det er ikke nok til at overbevise den almindelige borger, at svinehold blot er at raffinere produkter, som mennesker ikke ellers vil spise.

Hvorfor så ikke bare lave biogas vil indvendingen være?

Det er også meget vanskeligt at sælge, hvorfor store produktionsanlæg er nødvendige.

Veerman: "En borger ser store produktionsanlæg som fabrikker, og spørger sig selv om, den slags anlæg hører til i det åbne landskab.

Dette gælder ikke kun svin, men også fjerkræ og malkekvæg.

Holland er en park, og der passer store produktionsanlæg vanskeligt ind. Selv i det østlige Tyskland er det blevet mere vanskeligt. Med størrelsesøkonomi som eneste middel til at reducere omkostningerne, vil man ikke nå i mål"

Rådne æbler:
Det er vigtigt, ifølge Veerman, at landbruget fortæller om, hvor godt man gør det. "Offentligheden gider ikke negative nyheder, men forventer, at branchen klarer sig godt.”

”For det er ikke ret at være landmand. En iværksætter, der vælger at være svineproducent har derimod pligt til at overholde reglerne og gennemføre en ansvarlig produktion. Rådne æbler, skal branchen selv håndtere konsekvent, for branchen har en interesse i, at få dem renset ud."

Følelser spiller en stor rolle ved indkøb, og påskønnelse af kød mens man spiser, siger Veerman. "Samfundet sætter dyret først. Det er en humanisering af dyret og offentligheden er blevet fremmedgjort overfor produktionen af kød. Der skal landmanden tage hensyn til meget mere.

En god metode er at mærke kødet i disken. Forbrugeren skal være i stand til at følge produktet tilbage til den producent, der har leveret dyret. Kalveproduktionen er et eksempel til efterfølgelse, hvor man ser, at dette vidtrækkende samarbejde er nødvendigt. Her er der indsigt i hele kæden fra start til slut. Et sådant samarbejde er ikke valgfrit.

Der er næppe tvivl om, at svineproducenternes afsætningsselskaber skal have mere styr på markedet. Så hvis en supermarkedskæde ikke overholder aftalerne om at fortælle kødets historie, så bør disse offentligt fordømmes. Det vil hjælpe, fordi supermarkederne ikke ønsker denne form for negativ omtale."

Kilde: www.varkens.nl