Log på Kontakt Oversigt Forside
Anmeldeordning ”fulde stalde” for smågrise 
Miljøstyrelsen har tidligere meldt ud, at det var en fejl, at smågrise ikke er undtaget i anmeldeordningen for fulde stalde. Derfor har vi undladt at benytte muligheden for anmeldelse af ”fulde stalde” for smågrise. Miljøstyrelsen præciserer nu, at så længe bekendtgørelsen ikke er ændret på dette punkt, så kan der laves anmeldelser for fulde stalde for smågrise.

En anmeldeordning kan medføre en udvidelse på godt 20 % dyreenheder for smågrise i forhold til dine nuværende dyreenheder for smågrise.

Forudsætningerne i anmeldeordningen skal stadig overholdes, hvorfor ikke alle vil kunne benytte ordningen. Blandt andet skal lugtgenekriterierne overholdes, der er krav om, at der ikke må indgå arealer med fosforklasse 2 og 3, og ordningen kan ikke benyttes, hvis der ligger bestemte naturtyper inden for 100 m/300 m.

Vi forventer, at bekendtgørelsen vil blive ændret, men vi har ingen ide om hvornår. Der er derfor ingen garanti for, at vi kan nå at udnytte ordningen.

Vil du have hjælp til at vurdere dine muligheder, så kontakt Ulla Refshammer Pallesen LandboSyds Miljøafdeling.
LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Aabenraa - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: