De nye anmelderegler - muligheder og begrænsninger
I marts fik vi et nyt regelsæt vedr. anmeldelse af ændringer på husdyrbrug. Nu har vi lavet de første ansøgninger og kan begynde at se et mønster i hvad der kan lade sig gøre og hvor begrænsningerne ligger.
Der er 5 nye anmelde ordninger, helt kort fortalt giver de mulighed for:
1. nye ensilagepladser (§19a)
2. nye gyllebeholdere / møddingspladser mv. (§19b)
3. tilbygninger og ændringer af stalde aht. dyrevelfærdskrav (§19c)
4. skift mellem dyretyper (§19d)
5. mindre udvidelse i antallet af slagtesvin (fulde stalde) (§19f)
Fordelen ved anmeldeordningerne er, at man ikke skal gøre rede for udbringningsarealerne (gælder ikke ”fulde stalde”) , at der ikke kan stilles vilkår, og at kommunerne ikke må bruge mere end 2 mdr. på at behandle anmeldelsen. Afgørelser vedr. ”fulde stalde” har kommunen kun 1 måned til at træffe. Til gengæld er ordningerne ikke så flexible, og der vil være mange, der ikke kan få gavn af ordningerne, fordi et eller flere krav ikke kan opfyldes. Alt i alt er det godt, at anmeldeordningerne endeligt langt om længe er blevet besluttet, men de kommer alt for sent, for der er en del, der allerede har brugt penge på at søge miljøgodkendelse til ændringer, der kunne have været løst med en anmeldelse. Der er stadig et stort behov for at gøre miljøgodkendelserne mere smidige.
Ordningen med skift af dyretype kan f.eks. bruges til at gå fra køer til kvier eller omvendt. Dog vil man næsten altid skulle give nogle DE væk, fordi der ikke må være større emission af lugt, ammoniak, eller N og P i gødningen. Ordningen kan f.eks. også bruges til at skifte fra søer til slagtesvin, fra FRATS til ren slagtesvineproduktion, eller ændre vægtgrænser ved slagtesvin, men igen kan det blive en ”dyr” omlægning, fordi man er nødt til at smide et antal DE væk. Man må ikke ændre staldsystem eller lave andre godkendelsespligtige ændringer i bygningsanlægget.
Ordningen med hensyn til fulde stalde til slagtesvin kræver ligeledes, at der ikke ændres på staldsystemet, og at staldens gulv og kummer ikke renoveres. Derudover må stalden ikke ligge tæt på sårbar natur, og lugtkravene skal være overholdt. Så de, der er låst af natur, naboer, byzone mv. kan ikke bruge denne ordning. Og ”fulde stalde” vil kun sige en udvidelse på max 10%, for det må ikke overstige antallet af DE beregnet efter omregningsfaktoren fra 2008/2009. Hvis man har mange arealer i fosforfølsomme områder kan man være nødt til at finde alternative udbringningsarealer.
Ordningen med udvidelse og ændring af staldbygninger for at opfylde dyrevelfærdskrav (løsgående søer, krav til indhusning af pelsdyr, krav til hestestalde, kostalde og indhusning af fjerkræ) har mange hvis’er og men’er ,med hensyn til udformning af tilbygninger og nye bygninger. Her er man nødt til at gå i dialog med kommunen om hvad de vil acceptere i den konkrete sag. Der må ikke ske ændring i størrelse eller sammensætning af dyreholdet, og anlægget må ikke komme tættere på sårbar natur eller naboer indenfor 100 m.
Ensilagepladser og gødningsopbevaringsanlæg skal placeres i umiddelbar tilknytning til de eksisterende bygninger på ejendommen, og skal overholde en række krav til afstande til beboelser, byzoneområder og samlet bebyggelse, samt åbne vandløb og søer. Gødningsopbevaringsanlæg skal også overholde visse afstande til natur. Der skal etableres afskærmende beplantning. Det man så ikke kan, er at anmelde en gyllebeholder ude i det åbne land, på en placering valgt af hensyn til markdriften.
Ring til LandboSyds miljøteam, hvis du har et projekt, du gerne vil anmelde, så hjælper vi gerne med at afklare dine muligheder.