Log på Kontakt Oversigt Forside
Årsmøde i Økologiforum Sønderjylland

Årsmøde i Økologiforum Sønderjylland
Torsdag d. 25. februar 2010 kl. 19.00
Hos Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens

Økologiforum Sønderjylland har hermed fornøjelsen af at invitere til årsmøde og kan takket være et sponsorat fra Frøsalget, Brørup samtidig præsentere et foredrag af Steen Møller, der blev landskendt, da han på TV byggede sit økologiske halmhus. Steen Møller er uddannet landmand og har blandt andet været ansat på den Økologiske Landbrugsskole.

Dagsorden:

1. Valg af stemmetællere.

2. Valg af dirigent.

3. Formandens beretning. v./ Gdr. Jette Jacobsen, Gabøl.

4. Sekretærens beretning. v./ Planteavlskonsulent Poul Erik Nielsen, LandboSyd.

5. Valg af tre medlemmer til Økologiforum Sønderjylland. Stemmeberettigede er økologiske producenter, der er medlem af en Landboforening eller Familielandbruget i Sønderjylland.

6. Eventuelt.

7. Kaffepause.

8. Foredrag* v./ Steen Møller, Sdr. Felding.

9. Afslutning.

*Som afslutning på årsmødet har Steen Møller lovet at komme og fortælle om blandt andet baggrunden for den måde, han lever sit liv på i dag. Et hospitalsophold gav Steen Møller anledning til at revurdere den måde, han levede sit liv på. Han valgte derfor at gøre op med konstant at tænke arbejde, økonomi og rationalitet for hermed at etablere nogle frizoner, hvor følgende tre begreber skulle være forudsætningerne: Gældfri, tilskudsfri og fradragsfri. Når Steen Møller i dag skal føre sit regnskab er det ganske enkelt. Han har ingen fradrag og kun indtægter fra sin virksomhed som rådgiver og foredragsholder. Han søger ikke tilskud. Hermed kan han koncentrere sig om lige præcis det, han har lyst til og er god til. Han er ikke styret af administrativt bøvl. Steen Møller lever for ca. 25.000 kroner om året.

Økologiforum Sønderjylland har til formål at styrke kontakten og samarbejdet mellem økologiske jordbrugere i Sønderjylland. Økologiforum Sønderjylland er sammensat af 7 økologiske landmænd fra de tre Landboforeninger og Familielandbruget i Sønderjylland, udpegede medlemmer fra Århus Universitet (Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, St. Jyndevad) og Økologisk Landsforening samt økologikonsulenterne fra de førnævnte fire foreninger. Forud for årsmødet udpeger hver forening et medlem til Økologiforum, mens de tre resterende medlemmer vælges frit på årsmødet. Økologiforum Sønderjylland konstituerer sig efterfølgende med formand, næstformand og sekretær.


Startdato: 25-02-2010 19:00
Slutdato: 25-02-2010 22:00
Sted: Sønderjysk Landboforening, Billundvej 3, 6500 Vojens
Arrangør: Økologiforum Sønderjylland



LandboSyd - Peberlyk 2 - 6200 Åbenrå - Tlf: 74365000 - Fax: 74365001 - Email: